dreng, der læser

Derfor er “vent og se” nogle gange det rigtige og andre gange ikke.

når det handler om børn, læring og syn.

“Vi venter lige og ser tiden an.”

Det er en sætning, mange forældre hører, når deres barn har svæt ved at læse, bliver hurtigt træt i skolen eller mister lysten til læring. Og nogle gange er det faktisk det rigtige at gøre.

Men andre gange er “vent og se” det, der gør, at barnet kommer endnu mere bagud – helt unødvendigt.

Lad os være ærlige om forskellen.

Hvornår “vent og se” giver mening

Hos yngre børn, især i 0. klasse, kan synets samarbejde med hjernen stadig være under udvikling.

Nogle børn:

  • bliver hurtigere trætte ved nærarbejde
  • mister koncentrationen
  • undgår læsning i perioder

Hvis barnet ellers trives, lærer i sit tempo og gradvist rykker sig, kan det være fornuftigt at give tid og følge udviklingen tæt.

Her er “vent og se” ikke passivitet – det er opmærksomhed.

Hvornår er “vent og se” ikke det rigtige

Problemet opstår, når de samme tegn bliver ved:

  • barnet kæmper fortsat med læsning trods indsats
  • klager over hovedpine, trætte eller sviende øjne
  • mister selvtillid og lyst til skolearbejde
  • bliver uroligt, langsomt eller giver op

Her handler det sjældent om manglende motivation, modenhed eller vilje.

Meget ofte handler det om, at øjne og hjerne ikke arbejder optimalt sammen.

Og det vokser barnet ikke bare fra.

Synsproblemer ser ikke altid ud som “dårligt syn”

Det er vigtigt at sige helt klart: mange børn med synsudfordringer kan se 100% på afstandstavlen.

Udfordringen ligger ikke i synsskarpheden – men i samarbejdet:

  • mellem øjnene
  • mellem øjne og hjerne
  • mellem syn og opmærksomhed

Når det samarbejde halter, bliver læring hårdt arbejde. Og barnet tror ofte selv, at det er dem, der er “forkerte”.

Jo længere man venter, jo større bliver regningen

Når et barn bruger ekstra energi på at se og holde fokus, er der mindre overskud til:

  • forståelse
  • hukommelse
  • selvtillid

Med tiden kan det føre til:

  • modstand mod skole
  • lavt selvværd
  • uhensigtsmæssige strategier

Det er her, “vent og se” bliver dyrt – ikke økonomisk, men menneskeligt.

Så hvad er det rigtige at gøre?

Mit bud er enkelt:

👉🏼 Vent og se – men ikke i blinde.

Hvis der er tvivl, så få undersøgt:

  • hvordan øjnene arbejder sammen
  • hvordan synet fungerer i læringssituationer
  • om barnet bruger unødig energi på at se

En neurooptometrisk undersøgelse handler ikke om at finde fejl – men om at give barnet de bedste betingelser for at lære.

Dit barn skal ikke kæmpe mere, end nødvendigt

Børn er ikke dovne.

De gør det bedste, de kan – med det system, de har.

Nogle gange er tiden en hjælper.

Andre gange er det indsigt og handling, der gør forskellen.

Og det er vores ansvar, som voksne at kende forskel.

Små cookies, stort overblik - jeg hjælper hjernen med at se siden mere klart.  Læs om cookies og privatliv.