At få en hjernerystelse er ikke “bare noget, der skal gå over”.
Det er en påvirkning af hjernen – en hjerneskade – og hjernen skal genoptrænes. Ikke fordi den er ødelagt, men fordi den er ude af balance.
Jo tidligere du forstår det, jo mindre bliver frygt, frustration og fastlåsthed.
Mange med hjernerystelse symptomer som voksen oplever netop det modsatte: usikkerhed, stilstand og forvirring.
Det her indlæg er til dig, der står midt i det og gerne vil vide:
Hvad er egentligt rigtigt? Og hvad er gamle myter?
Hvile alene heler ikke hjernen
I mange år var rådet: “Du skal bare hvile dig til det går over”.
Problemet er, at hjernen ikke heler af passivitet.
Hjernen heler af stimuli – doseret rigtigt.
Får du for meget → flere symptomer.
Får du for lidt → du går i stå.
Det handler ikke om at gøre ingenting – det handler om at gøre det rigtige i den rigtige mængde.
Symptomer er information – ikke fare
Når du oplever svimmelhed, hovedpine eller uro i kroppen, er det ikke tegn på at noget går i stykker.
Det er hjernens måde at sige: “Her er noget jeg ikke mestrer endnu.”
Det autonome nervesystem kan komme gå i alarmberedskab. Det kan føles som angst, men det er i virkeligheden beskyttelse.
Når du forstår dine symptomer, kan du begynde at arbejde med dem istedet for at frygte dem.
Pas på med at træne dig selv væk fra livet
Det største problem jeg ser, er undgåelse.
Man begynder at fjerne
- skærm
- lyd
- lys
- sociale kontakter
- bevægelse
Det lindrer kortvarigt – men fastholder hjernen i alarm.
Det kaldes fear avoidance.
Du skal ikke holde dig væk – du skal vende tilbage i små bider.
To minutter kan være nok til at begynde.
Dagslure kan gøre det værre – aktiv hvile virker bedre
Når hjernen føles overbelastet, er det fristende at lukke helt ned.
Men total tilbagetrækning kan forstærke oplevelsen af, at verden er farlig.
Prøv istedet:
- en rolig gåtur
- fokus på vejrtrækning
- kig ud af vinduet
- noget roligt med hænderne
Vær vågen – men skru ned.
Alle hjernerystelser er forskellige
Der er ikke én rigtig vej.
Din reaktion påvirkes også af:
- stress
- søvn
- hormoner
- livssituation
Du reagerer ikke forkert – du reagerer som det menneske, du er.
Det går op og ned – og det er normalt
Fremskridt er ikke lineære.
En dårlig dag er ikke et tegn på tilbagegang – det er en del af processen.
Drop behovet for at kontrollere morgendagen. Hold retningen istedet.
Håb er ikke ønsketænkning
Hjernen ændrer sig gennem oplevelser – ikke bare gennem forståelse.
Derfor arbejder vi med:
- syn
- balance
- krop
- vejrtrækning
Hvis du oplever, at dit syn er påvirket, kan du læse mere i Synstræning efter hjernerystelse.
Til dig, der står midt i det
Du skal ikke “tage dig sammen”, men du skal tage din genoptræning alvorligt.
Ikke med pres – men med nysgerrighed og mod.
Du kan ikke vælge dine symptomer.
Men du kan vælge at samarbejde med din hjerne.
Din hjerne prøver ikke at ødelægge dit liv. Den prøver at beskytte dig.
Og det er faktisk et rigtigt godt sted at starte.

