– 5 enkle tips fra neurooptometristen
Mange af dem, jeg møder i klinikken, siger nogenlunde det samme: “Jeg kan godt -men jeg bliver fuldstændig drænet.”
Du kan måske læse lidt… Være social lidt… Tage på arbejde lidt… Men prisen er træthed, hovedpine, svimmelhed eller en krop, der føles urolig.
Det er ikke, fordi du er sart.
Og det er ikke, fordi du gør noget forkert.
Ofte handler det om at øjne og hjerne ikke længere arbejder afslappet sammen.
1. Hvis du hele tiden skal “holde ud”, er det et signal
Mange kvinder er gode til at bide tænderne sammen.
Også efter en hjernerystelse.
Men hvis du igen og igen presser dig igennem:
- Læsning
- Skærm
- Indkøb
- Samtaler
…og bagefter betaler prisen – så er det ikke viljestyrke, der mangler. Det er regulering.
👉🏼 Synet kan være en del af forklaringen.
2. Træthed bag øjnene, er ikke bare træthed
Jeg hører ofte: “Mine øjne føles trætte – men synet er jo fint.”
Ja, skarpheden kan sagtens være i orden. Men samarbejdet mellem øjne og hjerne kan være blevet mere sårbart efter hjernerystelsen.
👉🏼 Det kan vise sig som:
- Tryk bag øjne
- Sværere ved at koncentrere sig
- Hovedpine, især ved skærm og læsning
- Behov for at lukke øjnene eller trække sig
Det er reelle signaler, lyt til dem!
3. Pauser skal komme før symptomerne
Jeg hører ofte: “Jeg stopper først, når jeg ikke kan mere.”
Det er utroligt normalt – og meget uhensigtsmæssigt for et nervesystem i ubalance.
👉🏼 Prøv i stedet at stoppe, når det stadig føles okay.
Hvis du ofte holder små pauser, gør det en forskel. Også selvom det føles som at tage et skridt tilbage.
4. Synet hænger sammen med resten af kroppen.
Hos mange kvinder ser jeg, at:
- nakke
- balance
- vejrtrækning
- indre uro
hænger tæt sammen med synsbelastning.
Hvis du oplever at du får det bedre med f.eks. manuel behandling, rolig yoga og afspænding, så er det et tegn på at din krop reagerer på ro og støtte – ikke ved at blive presset.
5. Når det bliver ved – så er det værd at kigge på synet
Hvis symptomerne bliver ved med at vende tilbage, er det ikke noget, du bare skal lære at leve med.
En neurooptometrisk undersøgelse handler ikke om:
- at finde fejl
- at presse dig hårdere
Men om at forstå:
- hvordan dine øjne arbejder sammen
- hvordan hjernen bruger synet
- hvad der kan aflaste – og hvad der kan trænes blidt op igen
Til dig, der læser med:
Du skal ikke fikses.
Du skal støttes.
Der er en vej videre – også selvom det går langsommere end du havde håbet.
_
Birthe Olesen
Neurooptometrist
