Vi må kunne gøre det bedre – heling efter hjernerystelse

Når man bliver ramt af en hjernerystelse får man tit at vide, at hjernen bare skal have ro. Det er rigtigt – men kun i starten. Efter nogle døgn handler det om gradvist at finde tilbage til hverdagen. Det er her, mange går i stå.

En del – faktisk 25-30% – oplever at symptomerne ikke forsvinder: hovedpine, svimmelhed, træthed, lysfølsomhed, problemer med at koncentrere sig. Måske har du fået at vide, at alt ser normalt ud på scanninger, men du kan stadig ikke holde til skærmarbejde, støj eller mange indtryk.

Jeg var for nylig til et oplæg med professor Jørgen Feldbæk Nielsen fra Hammel Neurocenter, som har forsket i hjernerystelse i mange år. Han beskrev det så præcist: “Det pressede menneske.” Det handler ikke bare om symptomerne – men om alt det, der følger med: manglende energi, frustration, manglende forståelse fra omgivelserne og følelsen af at have mistet sig selv.

Et forløb med ro, bevægelse og mening

Derfor har jeg sammen med Osteopat Bjørg Boe Kloster skabt et 4-ugers forløb for kvinder, der stadig mærker følger efter hjernerystelse.

Hver uge mødes vi til:

  • En halv times oplæg, hvor vi sætter ord på, hvad der sker i kroppen og i hjernen.
  • En times yinyoga, hvor du får ro på nervesystemet og lærer at bevæge dig med nærvær istedet for pres.

Forløbet bygger på principperne fra tværfaglig rehabilitering og neurooptometri – altså hvordan øjne og hjerne arbejder sammen. Mange oplever nemlig at samsyn og synsbearbejdning er forstyrret efter en hjernerystelse. Det giver svimmelhed, ubehag og træthed, som kroppen ubevidst prøver at kompensere for.

Fra overbelastning til samarbejde

Når vi arbejder roligt med åndedræt, blik og bevægelse, lærer hjernen at stole på sine sanser igen. Det er her, forandringen begynder.

Ikke fordi du presser dig selv, men fordi du giver hjernen mulighed for at få rytmen tilbage igen.

Jeg ser det igen og igen i klinikken: Når samsynet falder til ro, gør nervesystemet det samme. Og det er dér, energien vender tilbage.

En ny vej frem

Forløbet handler ikke om at præstere – men om at genvinde tillid til kroppen og hverdagen. Du vil opleve små, men mærkbare skridt: bedre koncentration, mindre svimmelhed, roligere søvn. Og vigtigst: fornemmelsen af, at du igen kan påvirke, hvordan du har det.

Hvis du genkender dig selv i beskrivelsen som “det pressede menneske”, så er du ikke alene. Hjernen kan lære nyt hele livet – også efter en hjernerystelse.

Programmet:

14.01 2026: Neurooptometrist Birthe Olesen fortæller om synet og hjernen (20-30 min) – herefter yinyoga (1 time).

21.01.2026: Osteopat Bjørg Boe Kloster fortæller om, hvad der sker med kroppen, når man får hjernerystelse (20-30 min) – herefter yinyoga (1 time).

28.01 2026: Osteopat Bjørg Boe Kloster fortæller om, hvad der kan hjælpe i hverdagen (20-30 min) – herefter yinyoga (1 time).

04.02 2026: Opsamling på forløbet med Q&A (20-30 min) – herefter yinyoga (1 time).

Praktisk:

Antal gange: 4 onsdage

Varighed: 1.5 time pr. gang

Tidspunkt: kl. 10.30

Datoer: 14.01 2026, 21.01 2026, 28.01 2026, 04.02 2026

Sted: Fysiohuset Randers, Ved Vandværket 1, 8920 Randers NV

Intropris: 1.250 kr. for hele forløbet

Tilmelding: https://fysiohuset.dk/synstraening/#genfind

Hvis du mærker, at det her taler til dig, er du hjertelig velkommen.

Bjørg og jeg hjælper dig gerne med at finde ud af, om forløbet passer til din situation.

Små cookies, stort overblik - jeg hjælper hjernen med at se siden mere klart.  Læs om cookies og privatliv.