Senfølger efter hjernerystelse – få hjælp til synsproblemer og svimmelhed
Har du haft en hjernerystelse – måske efter et fald, et slag eller en ulykke? Selvom de værste symptomer er aftaget, kan du stadig opleve senfølger, der påvirker din hverdag. Mange mærker især synsrelaterede udfordringer, som kan være svære at forklare – men meget tydelige i hverdagen.
Typiske synsproblemer efter hjernerystelse
Efter en hjernerystelse bliver hjernen ofte mere følsom over for indtryk. Det kan påvirke de områder, der styrer samsyn, fokusering og balance. Det betyder, at du kan opleve:
Hovedpine ved læsning eller skærmarbejde
Dobbeltsyn eller sløret syn
Svimmelhed eller dårlig balance
Koncentrationsbesvær
Træthed i øjnene
Besvær med at fokusere på tæt hold
Tendens til at genlæse samme linje
Problemer med at holde læsestedet
Dårlig læseeffektivitet
Øget lysfølsomhed
Måske oplever du, at briller ikke hjælper, eller at øjenlægen ikke finder noget. Det skyldes ofte, at udfordringerne handler om hjernens bearbejdning af synsindtryk, ikke selve synsstyrken.
Du er ikke alene – og du kan få det bedre
Synsproblemer efter hjernerystelse er almindelige, men ofte oversete. Mange beskriver, at det føles som om, hjernen og øjnene ikke længere spiller på samme hold. Det kan gå ud over læsning, skærmarbejde, socialt samvær – og din livskvalitet.
Det gode er, at de fleste kan få det markant bedre med målrettet synstræning.
Sådan foregår det hos mig
Første skridt er en grundig synsundersøgelse, hvor vi tester både dit syn og dine samsynsfunktioner. Vi taler om dine symptomer og udfordringer, og du får en individuel vurdering.
Hvis der er grundlag for det, laver jeg et personligt synstræningsprogram, som du arbejder med i dit eget tempo. Vi mødes løbende i klinikken, hvor vi justerer øvelserne og støtter dig undervejs.
Træningen tilpasses dine behov, dit energiniveau og dine mål. Mit fokus er at hjælpe dig tilbage til en hverdag med færre gener og mere overskud.
Er det her noget for dig?
Hvis du genkender dig selv i beskrivelserne ovenfor, er du meget velkommen til at kontakte mig eller booke en tid direkte her.
Du er ikke alene – og du behøver ikke blive ved med at kæmpe dig igennem hverdagen.
Andre sider du måske vil finde nyttige: