Birthe Olesen

Jeg er uddannet neurooptometrist. Her er min viden udviklet om bl.a. barnets syn og synsudvikling 0-6 år, det binokulære syn (samsynet) i forhold til indlæring, skelen, dovent øje samt neurooptometrisk behandling ved hjerneskader (erhvervede hjerneskader samt hjernerystelse).

I 2004 blev jeg uddannet optometrist på Optikerhøjskolen, Danish College of Optometry and Visual Science. Jeg har både i uddannelsen og siden arbejdet med privat synstræning og i butik som brille- og kontaktlinseoptiker.

Samtidig har jeg løbende videreuddannet mig, især indenfor samsynstræning og motorisk træning. Jeg har bl.a. været igennem et særligt uddannelsesforløb i motorik og udvikling ved børnelæge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent Anne Brodersen.

Jeg har stor erfaring med at arbejde med børn, der har læsebesvær og motoriske udviklingsproblemer.

Desuden hjælper jeg voksne med synsproblemer, som træthed og hovedpine ved læsning/computerarbejde, fokuseringsbesvær, langsom læsehastighed og hukommelse.

Jeg finder arbejdet med synstræning enormt spændende. Der bliver heldigvis mere og mere opmærksomhed på hvilken betydning synet og samsynet har for både læring i skolen og ved genoptræning. Derved får flere børn og voksne den hjælp de har brug for.

Mit ønske er, at jeg kan bruge min viden og erfaring til at give både børn og voksne med samsynsproblemer et godt og stabilt forhold til deres øjne og samsyn.

Vil du vide mere?

 

Rigtig god oplevelse! Jeg har gået hos Birthe gennem en periode, hvor jeg har fået nogle forskellige øvelser for mit samsyn. Inden jeg kom til Birthe havde jeg kraftig hovedpine dagligt, som sad lige over øjnene. Jeg har tydeligt kunne mærke en fremgang gennem hele forløbet og Birthe har en god forståelse for de problematikker man kommer med og tilrettelægger øvelserne, så de passer til én. Man føler sig i trygge hænder og jeg kan varmt anbefale Birthe.
Camilla V.
Jeg er glad for, at Hjernerystelsesforeningen er blevet ved med at tale varmt for samsynstræning, og at jeg endelig lyttede og fandt frem til Birthe. Jeg kan kun anbefale samsynstræning som hjernerystelsesramt. Der er mange ubehagelige følger af en hjernerystelse, som man ikke kan gøre så meget ved, men lige præcis dit samsyn er ikke en af dem!
Anne N.

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte på denne side, accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere