Skelen

Hvad er skelen?

Skelen (strabismus) er en tilstand, hvor en person ikke er i stand til at få de to øjne til samtidigt at se på det samme punkt, under normale synsmæssige forhold.

Et meget lille område af nethinden, kaldet fovea, bliver brugt når vi ser skarpt og tydeligt. Hvis dette punkt i de to øjne, ikke er rette imod det samme objekt samtidigt, er det tegn på, at det ene øje er “drejet” i en anden retning end det andet øje. Denne “drejning” kan være ind, ud, op, ned eller en hvilken som helst kombination.

Skeletilstanden kan være der hele tiden, den kan være der engang imellem. Skelen kan også skifte fra det ene øje til det andet.

Foruden det meget synlige, at øjet er drejet, har personen nedsat samsyn (binokulært syn) og dybdeopfattelse (stereopsis).  Ofte udvikles nedsat synsopfattelse på det ene øje (dovent øje/amblyopi).

Når der opstår en skeletilstand, er det altid et udtryk for, at der er opstået vanskeligheder med samarbejdet imellem de to øjne. Dermed kan hjernen ikke på en nem og komfortabel måde fortsætte med at sammensmelte informationerne fra de to øjne til en helhed.

Skelen kan være resultat af en stor forskel på brillestyrken på de to øjne. Men det kan også være, hvis begge øjne er meget langsynede.

Andre årsager kan være alvorlige tilbagevendende ørebetændelser, lammelse af en eller flere øjenmuskler eller en parese af en nerve til en af øjenmusklerne. Dette er nogle af de oftest forekommende årsager til skelen, men der findes mange andre kombinationer.

 

Behandling

Hvordan vi søger at behandle eller rette denne skelen, afhænger af skeletypen og årsagen.

Skelen kan behandles eller rettes på et hvilket som helst alderstrin. I nogle tilfælde er det nemmere med børn, fordi skeletilstanden ikke har eksisteret så længe. I andre tilfælde er det nemmere med voksne, grundet den større forståelse og motivation.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om mulighederne for behandling af skelen.

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte på denne side, accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere