Neurooptometri – skjulte visuelle problemer

Visuelle problemer efter hjernerystelse, hjerneskade eller hos børn med specielle behov opdages sjældent i rehabiliteringen. Det giver et hul i behandlinger, der ikke kan fuldføres og frustrationer hos patient, familie og behandlingsteam. Med dette indlæg vil jeg hjælpe dig til bedre at forstå neurooptometri, hvornår et besøg hos en neurooptometrist er en hjælp og til bedre at forstå hvad en neurooptometrist arbejder med.

Indledning

Synet er mere end 6/6 syn. Den visuelle proces forbinder øjnene og hjernen, så vi ikke kun ser tydeligt men også forstår hvad vi ser, for at vi kan reagere på det, der sker omkring os. Når synet fungerer som det skal og vi har god fornemmelse for visuelle opgaver og vi bearbejder visuel information, der tillader os at værdsætte det vi ser og det guider vores bevægelser eller reaktioner. Synet er derfor ikke kun til for at kunne se skarpt men også for perception og bevægelse.

Visuelle problemer er almindelige efter hjerneskade og er ofte underdiagnosticeret eller ubehandlet. Hvis en person får en synsscreening eller en øjenundersøgelse, er den ofte normal fordi et visuelt processeringsproblem ikke er et basalt synsproblem eller et øje-helbredsproblem. Hvis en person er nærsynet, langsynet eller har en øjensygdom, bliver det ofte behandlet, men de funktionelle synsproblemer, der forstyrrer dagligdagen bliver sjældent opdaget.

Personer med fysiske og kommunikative udfordringer har brug for optimale visuelle evner, for at fungere optimalt. Visuelle processeringsproblemer er mere almindelige hos børn med særlige behov. Fejl i syn, nedsat visuel udholdenhed eller processering fører til forsinket social og kognitiv udvikling. At diagnosticere og behandle udviklings- eller erhvervede visuelle udfordringer, der forstyrrer dagligdagen er kritisk for at hjælpe en person til at opnå maksimalt potentiale.

Hvilke visuelle evner er nødvendige for optimal visuel processering?

  • afstands og nærsyn til at se klart og let at kunne genkende objekter 
  • visuel tracking – evnen til at følge et objekt i bevægelse, læser henover en linje eller finde objekter i det visuelle rum
  • fiksation – evnen til at blive ved med at kigge på noget indtil du har nok information til at bevæge dig videre til den næste ting du vil kigge på
  • fleksibilitet i fokusering – hvor godt du kan holde ting tydelige på tæt hold eller hvor hurtigt du kan se fra afstand til nær og tilbage uden slør
  • samsyn eller binokulært syn – at øjnene arbejder sammen som et team
  • dybdeperception eller dybdebedømmelse – til at bedømme relativ afstand af objekter og hvor langt væk eller tæt på de er fra dig
  • perifert syn – til at se hvad der sker rundt om dig
  • kontrast sensitivitet – evnen til at se detaljer mod en lignende baggrund (f.eks. sort tekst på mørkeblå baggrund)
  • visualisering og visuel hukommelse – til at forestille dig billeder og beholde dem til fremtidig genkaldelse
  • visuel perception – til at forstå hvor du er og vide hvad der er vigtigt (figur -grund forhold)
  • visuel opmærksomhed – at kunne holde fokus på noget bestemt uden at blive distraheret
  • visuelt område – at være opmærksom på alt det der omgiver det du fikserer eller ser på

At overse skjulte visuelle problemer kan forlænge eller forhindre rehabilitering. Symptomer på visuelle processeringsproblemer kan være:

  • sløret syn
  • overfølsomhed for lys
  • dobbelt syn
  • hovedpine ved visuelle opgaver
  • læseproblemer
  • tekst, der bevæger sig
  • nedsat rumfornemmelse
  • tab af perifert syn
  • overfølsomhed for bevægelse
  • balance problemer
  • nedsat visuel hukommelse
  • nedsat opmærksomhed eller koncentration

Neorologiske tilstande, der påvirker synet

Disse neurologiske problemer er ofte fulgt af visuelle symptomer, der involverer aspekter af hele den visuelle proces, især syn for perception og bevægelse.

  • Traumatisk hjerneskade
  • Hjernerystelse
  • Cerebral parese
  • Downs syndrom
  • Sclerose
  • Migræne hovedpiner
  • Parkinsons
  • Alzheimers
  • Borreliose (borrelia infektion)

Almindelige visuelle tilstande der ses ved neurologisk skade

Traumatisk hjerneskade er ofte fulgt af synsproblemer som udadskelen, problemer med indaddrejning af øjne, nedsat fokuseringsevne, nedsat rumopfattelse og ustabilt perifert syn. Mange hjerneskadepatienter har brug for ny brillestyrke.

Downs syndrom og cerebral parese har tilfælles højere risiko for dovent øje, skelen, nedsat øjenbevægelse, forvrænget rumopfattelse, nedsat hånd-øje koordination, nærsynethed eller langsynethed.

Alzheimers og Parkinsons er påvirket af visuelle perceptuelle ændringer, der kan påvirke dybdeopfattelse, figur-grund eller kontrastopfattelse, genkendelse af ansigter eller objekter og bevægelsesperception.

Funktionelle synsændringer kan være:

  • synsfeltstab
  • visuelt neglect
  • skelen
  • nedsat øjenbevægelse
  • nedsat indaddrejning af øjne
  • nedsat fokuseringsevne
  • nedsat syn
  • visuel perceptuel forstyrrelse
  • nedsat visuel – bevægelse integration
  • visuelt hukommelsestab
  • nedsat dybdeperception
  • nedsat blinkehastighed
  • visuelt midtlinjeskift syndrom
  • balance og stillingsproblemer

En neurooptometrist bør altid være en del af evalueringsteamet omkring en person i rehabiliteringsprocessen, så funktionelle visuelle problemer kan opdages og behandles. Et stærkt visuelt processeringssystem er nødvendigt for at vi kan forstå vores verden og reagere på den, da 85% af information kommer gennem det visuelle system.

Hvis du er mere interesseret i emnet, kan du bl.a. læse denne forskningsartikel: 

Therapist-assisted vision therapy improves outcome for stroke patients with homonymous hemianopia alone or combined with oculomotor dysfunction.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte på denne side, accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere